Billedeserie: England besejrede svenskerne i Tjekkiet
















Svenskerne havde vundet deres første kamp over Italien imens England havde tabt til Portugal. Dermed kunne Garteh Southgates Premier League-tropper ikke tåle at tabe kampen til vores svenske naboer.
Sverige spillede lange bolde op imod Manchester City-produktet John Guidetti og det havde englænderne svært ved at kontrollere. Det var primitivt, men effektivt for de gule, der jagtede alle bolde ned imod Jack Butlands må og flere gange skabte farlige lige-ved-og-næsten-situationerl.
England havde generelt svært ved at sætte noget sammen i første halvleg og en hovedstødsmulighed til Harry Kane var det nærmeste de kom på en scoring. Det stod 0-0 ved pausen og der var på ingen måde optræk til en målfest.
England kom bedre ud efter pausen. Liverpools nyindkøb Danny Ings kom på banen og kombinationen af han – og Kanes tilstedeværelse gjorde, at svenskerne var mere varsomme i bagerste geled. Det gav plads til England, der fik bedre gang i spillet som halvegen skred frem.
På trods af et par muligheder i begge ender, så sad man alligevel med en fornemmelse af, at der skulle noget ekstraordinært til at afgøre kampen – og et ekstraordniært mål var præcis hvad der kom.
Efter 55 minutter kom Manchester Uniteds Jesse Lingard på banen og det viste sig som en rigtig god idé at sætte ham i spil. Med fem minutter igen fik han bolden på kanten af feltet efter et hjørnespark og en fremragende førstebrøring fra ham, hamrede han den over i det lange hjørne til engelsk føring.
På trods af et svensk pres i slutminutterne, så endte kampen 1-0 til England, der dermed kan sikre sig avancement med en sejr i den sidste kamp, hvor man møder Italien.