Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bilic: Vil spille totalfodbold med West Ham

15.06.2015 Kl. 13:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sam Allardyce forlod West Ham efter sæsonen, og dermed var der lagt op at ske en ændring i West Ham. Det er der sket. I stedet for den til tider kedelige Allardyce er kommet fyrige Slaven Bilic.

Den kroatiske træner har tidligere stået i spidsen for sit land, og derudover har han også trænet Hajduk Split, Lokomotiv Moskva og senest Besiktas. Nu er han manager i West Ham, og han ønsker at implementere en ny spillestil.

– Jeg ønsker at mine hold spiller totalfodbold, men i nutidens fodboldverden kan man ikke kun spille på én måde. Man skal også kunne forsvare som en enhed, fortæller manageren til West Ham TV.

– Det er nemt at snakke nu, men jeg vil fortælle, hvordan jeg vil spille. Filosofien er, at vi skal stå solidt, men jeg vil have boldbesiddelse. Jeg kan lide at have bolden, og jeg har gjort sådan med alle mine hold.

West Ham startede forrygende i sidste sæson og klubben lå til at skulle spille Europa League omkring årsskiftet, men derefter gik klubben helt i stå og endte på en lidt skuffende 12. plads. 

Annonce