Bilic: Vi er én topangriber fra top fire-pladserne
Det er ikke nogen hemmelighed, at West Ham er på jagt efter en ny angriber.
David Sullivan, der er medejer af West Ham, har flere gange udtalt, at de vil bruge størstedelen af sommerens transferbudget på en angriber. Alexandre Lacazette og Christian Benteke er blot nogle af de angribere, der er blevet kædet sammen et skifte til The Hammers.
Ligesom ejerne mener Slaven Bilic også, at det er vigtigt for West Ham, at de får fat i en topangriber.
– Alle ved, at vi ønsker at få fat i en angriber. Hvis vi kan få fat i en angriber, der kan scorer 20+ mål på en sæson, så er der muligheder for at gøre det bedre end sidste sæson og dermed udfordre topholdene i Premier League, siger Bilic til klubbens hjemmeside.
Med 62 point sluttede West Ham på syvendepladsen med fire point op til Manchester City og Manchester United, der endte på henholdsvis fjerde- og femtepladsen.