Bilic om kontroversielt straffespark: Vi er skuffede
Manuel Lanzini bragte West Ham i front, men Cesc Fabregas gjorde det til 1-1 i første halvlegs tillægstid.
Med en lille halv time igen sendte Andy Carroll igen West Ham på føringskurs, og det lignede også, at The Hammers skulle tage alle tre point på Stamford Bridge.
Sådan gik det dog ikke. I det 89. minut fik Chelsea tildelt et straffespark, men tv-billederne viste, at frisparket blev begået uden for feltet. Derfor var Slaven Bilic en skuffet herre efter kampen.
– Det er surt at indkassere et mål så sent, men det er endnu mere surt, at indkassere grundet et straffespark, som ikke skulle være dømt. Det var ikke engang tæt på linjen. Vi er skuffede, og vi får ikke disse kendelser med os, lyder det fra Bilic.
– Antonio ville ikke røre ham, men jeg snakker om kontakten, fordi der var kontakt. Det var ikke svært at se. Vi kunne have sat Manchester City under pres, slutter Bilic.