Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bilic bekræfter: West Brom lejer 20-årigt Chelsea-talent

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.09.2020 Kl. 13:32
Conor Gallagher forlængede onsdag sin kontrakt med Chelsea, og nu lader den unge midtbanespiller sig udleje til West Bromwich.

Prisen involveret i handlen er ukendt, men West Bromwich-træner Slaven Bilic har torsdag bekræftet, at man "nærmest så godt som sikkert" har en lejeaftale med Chelsea omkring stortalentet Conor Gallagher.

Det skriver Sky Sports.

Samtidigt bekræfter Football London, at Gallagher onsdag forlængede sin kontrakt med Chelsea, og at den unge englænders lejeskifte til West Brom er på nippet til at blive annonceret.

Gallagher var udlejet til Charlton i første halvdel af sidste sæson, inden han ved årsskiftet drog til Swansea i stedet.  Han lavede seks scoringer og otte assists på tværs af sine to lejeophold i The Championship sidste år, så det er nemt at se appellen for Slaven Bilic og oprykkerne fra West Brom.

 

 

Annonce