Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Big Six-klub kan ende som lille danskerkoloni

Af Daniel Sichlau
22.07.2021 Kl. 10:20
Tottenham har stadig flere danskere på deres transferønskeliste

Danske Joachim Andersen er ikke helt ude af billedet hos Tottenham endnu, snarere tværtimod.

Det skriver The Athletic.

Andersen er dog ikke øverste navn på listen, da Spurs har forelsket sig i idéen om argentinske Cristian Romero til bagkæden. Faktisk så meget at han topper ønskelisten lige nu og her. Indtil videre er det dog ikke udviklet sig til mere end interesse. 

Det kan dog ende med ikke bare én, men hele to danske tilføjelser, hvis situationen udvikler sig hos Nuno Espirito Santo. Athletic skriver at Southamptons defensive anker, Jannik Vestergaard, også kan rykke til Spurs, hvis Toby Alderweireld får fripas til at rykke videre.

Den belgiske midtstopper har udtrykt ønske om at forlade London-klubben denne sommer, så muligheden er bestemt til stede for Vestergaard, der er gået ind i sidste år af sin kontrakt med Saints.

Skulle både Joachim Andersen og Jannik Vestergaard rykke mod Tottenham, kan vi snart udråbe klubben som en ny danskerkoloni i Premier League, da Pierre-Emile Højbjerg til daglig huserer på midtbanen for Spurs.

Annonce