Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Big Sam til Morrison: Du er ikke skadet

12.02.2014 Kl. 15:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

West Hams manager, Sam Allardyce, mener, at der kommer for mange undskyldninger fra deres talent, Ravel Morrison. Han påstår, at han er skadet i lysken, men ifølge West Hams lægestab er der ingen alvorlige kvaler. 

Ravel Morrison er et af de helt store talenter i West Ham lige nu. Han har ikke været i kamp i noget tid, hvilket er hans egen skyld, siger Sam Allardyce. Han render rundt med en skade, som ikke burde gøre ham ukampdygtig, hvorfor træneren mener, at han blot bør bide tænderne sammen.

– Hvis man lytter til vores lægestab, så er der intet til hinder for, at han kan fortsætte. Slet ikke. Han siger, at han mærker til det med mellemrum. I stedet for at bide tænderne sammen og komme videre … det er han ikke typen på. Masser af spillere i dette land ville spille med en lignende skade, som lægestaben siger, at man sagtens kan spille med. Det er intet problem, siger Allardyce til sportinglife.

West Ham fik som bekendt en skandaløs sæsonstart, men her var Ravel Morrison én af de få, der kunne se sig selv i øjnene efter deres kampe. Han leverede faktisk glimrende spil ude på grønsværen. Men det tidligere Manchester United-stortalent måtte udgå med en skade, og siden da har han ikke været fit-for-fight. Derfor er en lejeaftale med QPR ikke usandsynlig til sommer.

Annonce