Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Big Sam raser efter nederlag: Vi gjorde det nemt for Spurs

Af Pelle Rigtrup
14.01.2018 Kl. 07:55
Sam Allardyce er mildest talt ikke tilfreds med Evertons præstation i gårsdagens 0-4 nederlag til Tottenham.

Med Sam Allardyce ved roret har Everton fået en smule bedre styr på tingene, men i går gik det helt galt for the Toffees, da Tottenham vandt med overbevisende 4-0 på Wembley. 

Everton er nu uden sejr i de seneste fem ligakampe, og gårsdagens ydmygende nederlag til Spurs huer ikke just Big Sam: 

– Vores indsats var ikke i orden. Du er nødt til at spille dig tilbage i opgøret og være professionel. Indsatsen chokerede mig. Jeg har ikke set noget lignende, siden jeg kom til klubben, og jeg er nødt til at få orden på det hurtigst muligt. 

– Tottenham kan vinde stort over alle, men vi gjorde det alt for nemt for dem. Når du er bagud med to mål ved halvegen, og spillerne dybest set har opgivet taktikken, så bliver du straffet. Det var, hvad der skete. Et totalt kollaps i organisationen og professionalismen. 

– Jeg så gode ting fra spillerne i sidste uge mod Liverpool, men 2. halvleg mod Tottenham var forfærdelig, og det bekymrer mig, at vores niveau kan skifte så meget.

Næste opgave for Allardyce og Everton er mod West Bromwich på Goodison Park. Forud for det opgør har the Toffees blot syv point ned til Stoke under stregen. 

Annonce