Big Sam fortrøstningsfuld trods lang skadesliste
West Ham-manager, Sam Allardyce, har troen på, at klubben kan få en sejr mod Southampton i weekenden trods en skadesliste, der er blevet endnu større.
Fem Hammers-spillere må sidde over grundet skadesproblemer, mens den nyindkøbte Senegal-angriber, Diafra Sakho, meldes tvivlsom til opgøret på Upton Park.
– Vi har stadig Andy Carroll, Matthew Jarvis, Carl Jenkinson, Kevin Nolan og James Collins ude med skader. Sakho slog sin ryg i tirsdags, så vi er ikke sikre på, om han kan spille på lørdag, udtaler Allardyce i dagens pressekonference.
– Man ønsker ikke at se så mange skadesplagede spillere, men vi ser spillemæssigt rigtig gode ud for tiden.
West Ham blev slået ud af Sheffield United i League Cuppen, og står overfor endnu en svær opgave på Upton Park på lørdag, når Ronald Koemans tropper kommer på besøg.