Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Big Sam efterlyser fight

10.01.2014 Kl. 07:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

West Ham-manager Sam Allardyce har opfordret sit hold til at genfinde deres fighting-ånd i lørdagens afgørende Premier League kamp mod Cardiff City.

The Hammers er inde i en forfærdelig form, og de blev senest slået ud af FA Cuppen med 5-0 mod Nottingham Forest for derefter at tabe 6-0 i den første Capital One Cup-semifinale til Manchester City.

– Det er svært at acceptere, men fakta er, at Manchester City er det bedste hjemmehold i ligaen, og de har været det bedste hold siden starten af sæsonen, sagde Allardyce til engelske medier.

– Vi vidste alle, de var meget, meget gode, og vi har mærket det på egne kroppe, fordi vores spillere prøvede så godt, som de kunne, men kunne ikke komme i nærheden af disse Manchester City-spillere. Deres spillere er fra øverste hylde, og de er kyniske afsluttere.

Allardyce har angiveligt fortsat bestyrelsens tillid – og han er nu klar til at finde vildskaben frem i et forsøg på at stoppe den dårlige form.

– Man kan enten kæmpe som en gal, eller man kan give op og lade sig synke – jeg vil kæmpe som en gal som manager, og mit personale og spillere vil det samme.

– Vi er nødt til at tage tyren ved hornene og bruge det til at gøres aggressive.

På trods af forsikringer om sin stilling i klubben, kan et nederlag i det sydlige Wales tvinge Gold og Sullivan til at svinge øksen og fyre Big Sam.

– Spillerne kan ikke have ondt af dem selv, tilføjede Allardyce.

– Vi er professionelle, og vi er nødt til at tage den kritik, der er smidt efter os, fordi det er, hvad der sker i spillet på dette niveau.

– Vi skal være mænd nok til at tage det med oprejst pande og vise folk, at hvad de mener om os på dette tidspunkt er forkert.

West Ham er kun ét point over bundproppen Sunderland, før de rejser til den walisiske hovedstad.

Annonce