Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Bidrager ikke!' Thomas Gravesen langer ud efter landsholdet

Af Emil Plovgaard
15.11.2025 Kl. 21:35

Der skal ske et kursskifte på det danske landshold.

Så klar i mælet er Thomas Gravesen, der forlanger ændringer under Brian Riemers ledelse.

Det siger han i Viaplay-programmet Tøffe vs. Graver.

Flere af de ældre spillere bidrager ikke længere til noget godt på det danske landshold, lyder det fra den tidligere Real Madrid-stjerne.

– Der sker det med Damsgaard, når Eriksen bliver skiftet ind, at han mister ilden, fordi Christian Eriksen fylder så meget. Han kalder på bolden og vil have den. Mikkel Damsgaard kommer ikke til at blomstre, så vi skal være klar over, at de spillere, der skal med på turen her, fylder for meget, lyder det fra Thomas Gravesen.

Thomas Gravesen peger på Simon Kjær og hans EM-slutrunde i Tyskland, hvor han endte med at tilbringe hele sommeren på bænken på Kasper Hjulmands mandskab.

‘Graver’ peger på en episode med Peter Schmeichel, som var aktiv på samme tid som Thomas Gravesen.

Thomas Gravesen: De beslutninger skal du tage, Brian Riemer!

– Han fyldte det hele, så Morten Olsen måtte lægge en arm på skulderen af ham og sige ‘tak for denne gang’. Det er der, jeg gerne vil hen; Brian Riemer bliver nødt til at tage de her beslutninger med de gamle spillere, fordi der ikke er plads til dem længere. De bidrager ikke inde på banen, afslutter Viaplay-eksperten.

Danmark er i skrivende stund foran med 1-0 mod Belarus, hvor Mikkel Damsgaard er noteret for kampens hidtil eneste scoring.

Du kan se hele diskussionen i videoen øverst i artiklen. Er du enig med Thomas Gravesen? Deltag i debatten på vores Facebook-opslag.

Det er samtidig kommet frem, at Simon Kjær havde tilbud fra Danmark, inden han stoppede sin karriere tidligere i år. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce