Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bider ikke på: Real Madrid uinteresserede i Pogba

09.10.2020 Kl. 16:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Flirterierne mellem Paul Pogba og Real Madrid har efterhånden stået på i flere år, og den franske stjerne har ved flere lejligheder været tæt på et skifte til den spanske hovedstad. 

Denne sommer markerede dog et af de få tilfælde, hvor dette rygte helt glimrede ved sit fravær, og derfor var det ekstra overraskende, at Pogba torsdag meldte ud, at han stadig gerne vil til Real Madrid en dag i fremtiden. 

Men ifølge den lokale Los Blancos-avis AS, så ser den spanske storklub anderledes på den sag. De har nemlig udset sig Pogbas markant yngre landsmand Eduardo Camavinga som fremtidens mand på midtbanen. 

Avisen fortæller videre, at Real Madrid planlægger bud på Rennes-stjerneskuddet og PSG's Kylian Mbappé næste sommer, men at Pogba vurderes for dyr i forhold til værdi for pengene i det spanske.

Annonce