Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bettingeksperter kan spille nøglerolle hos Tottenham

Af Morten Bruun Jørgensen
22.05.2023 Kl. 18:27
Tottenham har planer om at prøve en ny model, hvor bettingeksperter spiller en nøglerolle.

Brighton og Brentford har haft stor succes på transfermarkedet, og nu er Daniel Levy blevet inspireret til at forsøge noget lignende med Tottenham.

Bestyrelsesformanden har planer om at udvikle en datamodel, der skal være med til at revolutionere klubbens rekrutteringsstrategi, og derfor har han holdt møder med bettingeksperter.

Det skriver The Telegraph.

LÆS OGSÅ: Liverpool er utilfredse: Har skrevet til dommerstyrelsen

Hos både Brighton og Brentford er henholdsvis Tony Bloom og Matthew Benham blevet kendt for at bruge data fra betting i deres rekruttering.

Over de seneste år har Tottenham ikke haft voldsomt stor succes på transfermarkedet, selvom klubben har brugt rigtig mange penge på nye spillere, og derfor skal der nu nye boller på suppen.

I denne sæson er Tottenham i fare for slet ikke at kvalificere sig til europæisk fodbold, og det vil frem mod sommerens transfervindue heller ikke gavne klubben i forsøget på at tiltrække de bedste spillere.

LÆS OGSÅ: AFSTEMNING: Hvem er årets spiller i Premier League?

 

Annonce