Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bestyrelsen tager det fulde ansvar for West Hams krise

Af Pelle Rigtrup
17.03.2018 Kl. 09:40
West Hams næstformand, Karren Brady, siger, at bestyrelsen tager det fulde ansvar for den nuværende situation.

Med otte runder tilbage af Premier League er West Ham fortsat en del af nedrykningskampen, og i sidste weekend blev det for meget for klubbens fans, der protesterede så voldsomt, at klubbens ejere, David Gold og David Sullivan, måtte eskorteres væk fra stadion. 

I West Hams bestyrelse er de da også godt klar over, at de seneste resultater ikke har været gode nok, og det tager de nu det fulde ansvar for: 

– Bestyrelsen tager det fulde ansvar for klubbens nuværende situation. Tabellen lyver ikke, og vi bliver bedømt på, hvor vi ligger i tabellen, udtaler næstformand, Karren Brady, til The Sun. 

– Enhver fan har et syn på spillerne, manageren og formationen, men det er vores job at etablere en struktur, der gør det muligt for spillerne og manageren at sikre de nødvendige resultater. 

En del af klubbens fans har kritiseret klubbens ejere for ikke at investere nok på transfermarkedet, men den holdning deler Brady ikke: 

– I de seneste fem år har vi brugt dobbelt så mange penge på transfers og løn. I 2016/17 spenderede vi £80 mio. på nye spillere, hvilket er klubrekord. 

– Vi bruger £105 mio. på løn, hvilket er det samme som andre Premier League-klubber. Fansene kan argumentere for, at pengene ikke er blevet brugt godt nok, men de er blevet brugt. 

West Ham har tabt fire af de seneste fem kampe, og der er nu blot tre point ned til Crystal Palace under stregen. 

Annonce