Beslutningen er taget: Gyökeres har valgt sin nye klub
Både Arsenal og Manchester United er på udkig efter en ny angriber denne sommer, og i den forbindelse har brandvarme Viktor Gyökeres fra Sporting CP været nævnt som en oplagt kandidat.
Gyökeres, der skiftede til den portugisiske hovedstadsklub i sommeren 2023, har bombet løs, og i den forgangne sæson blev det til 54 mål og 13 oplæg i 52 kampe på tværs af samtlige turneringer.
Dermed var svenskeren stærkt medvirkende til, at klubben vandt både Liga Portugal og Taca de Portugal.
Rúben Amorim havde glæden af at træne Gyökeres i deres fælles tid hos Sporting CP, og de to har et godt forhold til hinanden.
Men alligevel bliver det Arsenal, der løber med svenskeren, hvis man skal tro meldinger fra Sky Sport i Schweiz og The Mirror.
Og nu kan Caught Offside så fortælle, hvordan skiftet i det hele taget er kommet i stand, og hvordan Mikel Arteta har formået at overbevise Gyökeres om at vælge The Gunners frem for andre bejlere.
– Gyökeres’ beslutning om at prioritere et skifte til det nordlige London hænger i høj grad sammen med hans samtaler med Arsenal-manager Mikel Arteta, der har præsenteret ham for en klar vision i forhold til angriberens rolle i klubbens langsigtede projekt.
– Artetas løfte om, at Gyökeres vil være en bærende del af Arsenals offensive planer, kombineret med muligheden for at spille i Champions League, har haft afgørende betydning i forhold til at overbevise Gyökeres om at afvise lukrative tilbud andetsteds, skriver mediet.
Ifølge Cuaght Offside ser den 27-årige angriber Arsenal som den perfekte platform til at tage det næste skridt i sin karriere, og han har også afvist flere tilbud fra Saudi-Arabien, skal man tro mediet.
Andetsteds lyder det, at stjerne sætter alt på pause, da han venter på Liverpool. Læs mere her.
















