Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bertrand jagter startplads i Chelsea

10.05.2014 Kl. 14:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Venstrebacken, som i øjeblikket er udlejet til Aston Villa, gjorde sin europæiske debut i Champions League-finalen mod Bayern München for to år siden, og nu mener englænderen, at han er klar til at blive fast mand på Jose Mourinhos hold.

– Jeg tager tilbage til Chelsea til sommer, og hvis de vil have mig til at spille, ville det være fantastisk. Skulle der være andre muligheder, går jeg ud fra, at bolden er på deres banehalvdel, udtaler han til Daily Mirror og uddyber:

– Det er noget, vi vil sætte os ned og snakke om i løbet af sommeren. På dette stadie af min karriere har jeg brug for at spille. Jeg vil ikke sidde på bænken i næste sæson, så det er noget, vi vil diskutere i løbet af sommeren.

– Jeg føler mig personligt selv mere end klar. Jeg fortjener at få chancen for at spille der regelmæssigt, eftersom jeg har fået en del erfaringer fra diverse managere.

Bertrand mener desuden, at det har gavnet hans udvikling at spille sammen med spillere som Didier Drogba, John Terry, Frank Lampard og Ashley Cole.

– Jeg har lært fra nogle af de allerbedste spillere. Spillere som Didier, JT, Lamps og Ash har hjulpet mig. Jeg føler, at det er min tid nu. Jeg er 24 år, og jeg ser frem til at falde til for første gang. Jeg har smagt, hvad det vil sige at vinde noget. Jeg har allerede vundet Champions League. Jeg har spillet for England et par gange, og også i en livsvigtig kvalifikationskamp mod Ukraine.

– At spille for dit land er det største. At have oplevet den side af succes og at vide, hvad det kræver, er hvad jeg ønsker, og hvad jeg vil have mere af.

Annonce