Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bernardo Silva tæt på exit - forhandler med storklub

Af Emil Plovgaard
07.10.2025 Kl. 22:03

Bernardo Silva har kontrakt med Manchester City frem til sommeren 2026, men allerede til vinter kan han være på vej væk fra klubben.

Der er interesse fra store dele af Europa, ligesom også Saudi-Arabien lokker med lukrative kontrakter.

Det fortæller kilder tæt på spilleren til Caught Offside.

Også FC Barcelona og Juventus har konkrete planer om at hente Bernardo Silva, og førstnævntes interesse drives især af sportsdirektøren Deco.

Deco har allerede taget kontakt til portugiserens bagland.

Juventus er også åben for en aftale, men lønnen udgør et problem for den italienske storklub. Silva menes at tjene i omegnen af 2,5 millioner kroner på en ugentlig basis, og dette overskrider Juventus’ typiske lønramme til en spiller.

Kan ikke følge med Saudi-Arabien

Interessen fra Saudi-Arabien er først og fremmest af kommerciel karakter. Al-Ahli og Al-Qadsiah er efter sigende i gang med at forberede fireårig kontrakter.

Der bliver snakket om, at klubberne fra Saudi-Arabien kan tilbyde omkring 4,5 millioner kroner om ugen i løn, og det er en finansiel pakke, som er svær at matche for de fleste europæiske klubber.

Manchester City er bevidste om, at Bernardo Silva muligvis forlader klubben, men udadtil har der ikke været fremskyndelser til at forlænge.

Et skifte til januar kan komme på tale, og her kan Manchester City forsøge at forhandle sig frem til at modtage en betydelig overgangssum for den 31-årige playmaker.

Samtidig er det kommet frem, at Manchester United stjæler stjerne foran FC Barcelona. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce