Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bernardo Silva skifter klub

Af Alexander Walther Petersen
19.09.2025 Kl. 13:01

En bemærkelsesværdig udvikling har fundet sted i transfersagaen om Bernardo Silva.

Den portugisiske midtbanespillers kontrakt udløber i sommeren 2026, og han har angiveligt ikke planer om at forlænge med The Sky Blues.

Denne udvikling betyder, at en længe ventet transfer kan ende med et følelsesladet comeback til hans barndomsklub, nemlig Benfica.

Sådan lyder meldingen ifølge flere spanske medier, heriblandt AS (via OneFootball).

Offensivspilleren er opvokset i Benfica-akademiet, og en tilbagevenden vil være en sensationel begivenhed for de portugisiske fans.

Bernardo Silva er synonym med City

På trods af hans betydning som en afgørende brik i Pep Guardiolas system, har den 31-årige stjerne længe haft et ønske om nye udfordringer.

Det ser nu ud til, at udfordringen bliver i hjemlandet til sommer.

Ifølge flere kilder er forhandlingerne i fuld gang, og Benfica er i en stærk position til at lande en af de største transfers i deres historie.

Hos Lissabon-klubben sejler det dog lidt for tiden, hvor cheftræneren Bruno Lage netop har fået sparket. I mellemtiden er José Mourinho blevet præsenteret.

Derfor kan den tidligere Premier League-toptræner blive den næste chef for Bernardo Silva.

Fik du læst: United-legende kan afløse Rúben Amorim efter fyring.

Så meget betaler klubben for at afskedige den portugisiske cheftræner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce