Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bernardo Silva forlader Manchester City

Af Alexander Walther Petersen
14.09.2025 Kl. 13:35

Den portugisiske stjerne Bernardo Silva har angiveligt truffet en endelig beslutning om sin fremtid.

Efter en imponerende karriere på Etihad Stadium, hvor han har vundet et væld af titler med Manchester City, ser hans tid i klubben nu ud til at være ovre, når hans kontrakt udløber næste sommer.

Den 31-årige midtbanespiller, der længe har været rygtet væk, har været en afgørende brik i Pep Guardiolas mandskab.

Teknikerens præstationer og alsidighed vil blive et massivt tab for The Cityzens, som nu skal finde en erstatning for en spiller, der har været hjertet på midtbanen.

Udsigten til at han kan hentes på en fri transfer vil uden tvivl tiltrække stor interesse fra Europas absolutte topklubber, herunder hans mangeårige bejler Benfica.

Ifølge flere spanske medier, heriblandt AS (via OneFootball), har Bernardo Silva meddelt, at han ikke vil forlænge sin nuværende kontrakt, som udløber i sommeren 2026.

Dermed er generationsskiftet for alvor ved at være en realitet i den engelske storklub, der også har afskibet Kevin De Bruyne, Ederson, Manuel Akanji og ikke mindst Ilkay Gündogan. Det har Erling Haaland ligeledes reageret på.

City tørner sammen med United i et vaskeægte Manchester-derby i aften på Etihad. Kampen starter klokken 17.30, hvor Bernardo Silva, der har over 400 kampe for klubben, er med i truppen.

Andetsteds forlyder det, at Liverpool er klar til en gigatransfer til en værdi af 860 millioner.

Fik du læst: 12 stjerner kommer til at misse Manchester Uniteds brag med Manchester City i aften.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce