Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Berbatov kritiserer dyrt United-indkøb: Dette skal han lave om på

Af Jeppe Augustsen
22.03.2023 Kl. 19:56
Dimitar Berbatov mener, at Antony skal lave nogle ting om i sit spil.

Manchester United investerede stort i sommerens transfervindue, hvor den helt store signing blev den brasilianske kantspiller, Antony, der blev erhvervet i Ajax.

Antony har allerede scoret nogle vigtig og flotte mål, men han har også været udsat for kritik for at lave for mange unødvendige tricks på banen.

Den holdning deler den tidligere Manchester United-angriber, Dimitar Berbatov, men han slår også fast, at Antony er en talentfuld spiller, som kan blive en stor gevinst for De Røde Djævle.

– Hvis man håner modstanderen, vil de sparke en ned, og man kommer ikke til at få den respekt af spillerne, som man står overfor. Hans problem er, at han virkelig kan pisse folk af, og det skal han ændre, siger Dimitar Berbatov.

– Jeg synes, han har været en god signing. Men i mine øjne får han af og til berettiget kritik, fordi han viser sig frem på banen og forsøger at få modstanderen til at se dum ud på en negativ måde.

LÆS OGSÅ: Nye detaljer: De kommer med nye bud på Manchester United

– Nogle gange giver hans tricks ingenting for sit hold, og hvis han kan rydde ud i de her negative elementer af sit spil, vil det forbedre hans rolle på holdet. 

– Hvis han dropper de her træk, så kan han forbedre sig meget mere, fordi han er et fantastisk talent med flotte kvaliteter og scorer flotte mål, lyder det fra Dimitar Berbatov.

LÆS OGSÅ: Liverpool er rasende på rival – vil appellere til Premier League

Annonce