Benzema-handel kan medføre Suarez-skifte
Arsenal har opgivet Luis Suarez, og ‘The Gunners’ skulle derfor have rettet blikket mod Real Madrids franske skarpretter, Karim Benzema. En handel mellem de to klubber kan medføre et Real-bud på Luis Suarez.
Brendan Rodgers fortalte i går, at han forberedte sig på et Suarez-bud fra kongeklubben, selvom man ville afvise alle tilbud. Årsagen er, at Karim Benzema er ønsket af Arsene Wenger.
Arsenal skulle ifølge The Guardian være klar med op imod £46 millioner for Benzema, der scorede i sæsonåbneren mod Betis. Real Madrid vil være i alvorlig mangel på angribere, hvis handlen går igennem, og derfor kigger Carlo Ancelotti på andre alternativer. Et af alternativerne er Luis Suarez, der også var rygtet til den spanske hovedstad tidligere på sommeren.
Benzema har dog ingen intention om at forlade Real Madrid, ligesom klubben ikke har planer om at sælge ham. Desuden opfattes Benzema som en præsident Florentino Perez’ favoritter, og det kan blive en afgørende hindring for skiftet.