Benteke taler ud: Fortryder ikke Liverpool-skifte
Liverpool besluttede sig sidste år for at aktivere Christian Bentekes frikøbsklausul i Aston Villa, der lød på £32,5 millioner.
Opholdet på Anfield blev dog ikke helt, som den belgiske angriber havde håbet på, og i det netop overståede transfervindue skiftede han så til Crystal Palace, men han fortryder ikke sit Liverpool-skifte.
– Det var en ære at spille for Liverpool. Så stor en klub med kæmpe stor historie. Jeg spillede eller præsterede ikke, som jeg gerne ville. Det var min beslutning, og jeg fortryder ikke noget, siger Benteke til Sky Sports.
– Jeg fik ikke chancerne. Jeg lærte, at sådan er det bare i fodbold. Derfor er jeg ikke sur på nogen. Frustrationerne er hos mig selv. Rodgers gjorde alt for at få mig til klubben, og så blev jeg skadet og kunne ikke gøre noget, selvom jeg gerne vil, slutter han.
Christian Benteke blev noteret for 10 mål i 46 kampe for The Reds, hvor han i størstedelen af kampene fungerede som indskifter.