Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Benjamin Sesko med fantastisk gestus til United-fan

Af Morten Jørgensen
31.10.2025 Kl. 19:50

Den nye Manchester United-angriber Benjamin Sesko har stået bag en fantastisk gestus over for en af klubbens fans. 

På sin hjemmeside har den engelske storklub delt en historie om, hvordan sloveneren formentlig har fået sig en beundrer resten af karrieren. 

I starten af oktober scorede frontløberen sit første mål på Old Trafford, og han fejrede scoringen med sin karakteristiske jubelscene. 

Den selvsamme jubelscene var der en fan i tilskuermængden, der efterlignede, og det fik Manchester United til at indlede en efterforskning for at finde vedkommende. 

Det lykkedes klubben at finde frem til Stuart Heaton, og han blev derefter inviteret til klubbens træningsanlæg, Carrington, som gæst af Benjamin Sesko. 

Benjamin Sesko står bag besøg på Carrington

Stuart Heaton ankom til Carrington en fredag morgen med sin søn Jake Heaton og en søn af en familiens venner, som havde haft sæsonkort til Old Trafford siden, at han var seks år gammel. 

– Jeg ville have kørt fra Australien for en dag som denne, sagde Stuart Heaton, som havde taget en gave med til Benjamin Sesko. 

Han havde fået lavet et billede af det specielle øjeblik, som havde ført til invitationen på Carrington. 

De tre Manchester United-fans var en tur forbi VIP-lokalet, inden de blev ført ud til træningsbanerne og senere med ind i fitnesslokalerne, hvor store dele af førsteholdstruppen var til stede. 

De fik også taget billeder med hele førsteholdet, som også signerede trøjer til de tre fans, som også fik sig en snak med Rúben Amorim. 

Foto: Manchester United

– Det bliver ikke bedre. Det viser, at vi en familiær klub. Vi elsker vores fans, og fansene elsker spillerne. 

– Dette er himlen. Det er næsten som en drøm, og man niver sig selv og tænker, at man skal vågne op fra sin drøm. Men nej, det er ikke en drøm. Det er virkelig, fortæller Stuart Heaton. 

Efter sit besøg på Carrington kunne han kort efter se Benjamin Sesko og Manchester United vinde sin tredje kamp på stribe, da Brighton blev besejret.  

Annonce
Annonce

Rasmus Højlund-comeback: Nu taler alle om én ting

Af Alexander Walther Petersen
31.10.2025 Kl. 13:27

Rasmus Højlund var atter i aktion for Napoli efter at have været ude med en muskelskade i en længere periode.

Den 22-årige landsholdsangriber fik en halv time på banen som indskifter, da Napoli slog Lecce 1-0 i Serie A tirsdag aften.

Her blev den F.C. København-uddannede spydspids sendt på banen for at afløse Lorenzo Lucca, der har været formsvag på det seneste.

Kampen bød dog også på en uheldig episode, da Noa Lang måtte udgå og blev erstattet af David Neres.

Sejren kom i hus takket være et mål fra André Frank Zambo Anguissa, som den indskiftede brasilianer lagde op til efter et veleksekveret frispark.

Undervejs reddede Vanja Milinkovic-Savic desuden et straffespark fra Francesco Camarda.

Rasmus Højlund med vild genfødsel

Manchester United-lejesvenden, der er hentet med en købsobligation, har været flyvende i det italienske, hvor det er blevet til seks mål i fire kampe for klub og landshold.

Derfor peger alle pile på, at danskeren skifter permanent til de italienske mestre inden længe.

Hvis Lorenzo Luccas utilfredsstillende præstationer fortsætter, så lover det desuden godt for Højlund. Italieneren blev igen nedsablet af lokalmedierne for sin manglende indsats på toppen.

Du kan se højdepunkterne fra kampen herunder.

Med sejren styrkede Napoli sin førsteplads i Serie A, hvor der nu er tre point foran AC Milan.

Det er nu kommet frem, at en gigantklub er gået all-in på Franculino Djú. Læs mere.

I aften spiller Liverpool en skæbnekamp, hvor en spiller vender tilbage efter tre års fravær.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce