Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Benitez skal snakke Newcastle-fremtid i næste uge

06.05.2017 Kl. 09:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Rafael Benitez blev i foråret 2016 ansat i Newcastle i håbet om, at han kunne redde klubben fra nedrykning til The Championship. Den mission mislykkedes, men den spanske manager skulle blot bruge en enkelt sæson i Englands næstbedste række for at bringe The Magpies tilbage i Premier League. 

Trods oprykningen til Englands bedste fodboldrække går der rygter om, at den tidligere Liverpool-manager forlader klubben i sommerpausen. På et pressemøde forklarer Rafael Benitez, at han skal mødes med Newcastle-ejeren Mike Ashley i den kommende uge og snakke om fremtiden:

– Der er blevet skrevet meget om min fremtid i de seneste par uger. Sagen er den, at jeg i næste uge skal mødes med klubbens ledelse og snakke om min og klubbens fremtid, siger den spanske manager og tilføjer:

– Jeg har nogle ideer, som jeg vil fremlægge for klubben, ligesom jeg skal høre om deres ideer. Så må vi se, om vi er tæt på hinanden eller kan komme tæt på hinanden, slutter Rafael Benitez. 

Annonce