Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Benitez prædiker for sine spillere

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.03.2018 Kl. 07:44
Den spanske træner "prædiker" for sine spillere for at få dem til at holde fokus i kampene, fortæller DeAndre Yedlin.

Newcastle har haft svært ved at holde en føring i dette års Premier League, og det har fået Rafa Benitez til at "prædike" overfor sine spillere, at de skal holde koncentrationen over alle kampenes 90 minutter.  Det fortæller DeAndre Yedlin til Newcastle Chronicle. 

– Op til kampen mod Southampton var det én af tingene, han prædikede om inden. At vi skulle holde fokus i hele kampen og ikke bare over 80 eller 85 minutter.  At det skal være hele kampen, siger Yedlin.

Det lyder måske banalt, eller også fik Newcastle-spillerne hjælp fra en højere magt i weekendens kamp. 3-0 lykkedes det i hvert fald Newcastle at vinde over Southampton. Et resultat, der i den grad afspejler, at truppen har været fokuseret – modsat kampen forinden mod Bournemouth, hvor holdet smed en føring. 

Annonce