Benítez: Mit Liverpool-hold minder om Klopps
Spanske Rafael Benítez kom til Liverpool i 2004, og allerede i 2005 leverede han et af Liverpools største resultater nogensinde, da de vandt Champions League i en finale, hvor de var bagud med 3-0, men kæmpede sig tilbage og besejrede AC Milan i straffesparkskonkurrence.
Derfor vil Rafael Benítez nok altid blive værdsat på Anfield, og han skal i aften tilbage til det stadion, hvor han i seks år leverede store resultater. Det er dog ikke 2005-holdet, som han husker det bedste.
– I mit første år spillede vi i Carling Cup-finalen og vandt Champions League, men holdet var ikke helt klar endnu. Det Champions League-vindende hold var som sagt i mit første år, og vi spillede ikke særlig offensiv fodbold.
– Det bedste hold, vi havde dengang, var holdet, der sluttede som toer med 86 point (sæsonen 2008/2009). Vi havde Torres, Gerrard, Mascherano og Lucas. Alle gjorde det så godt. Vi byggede på i flere år for at komme dertil.
– I 2009 var der en uge, hvor vi slog Real Madrid 0-1 på Bernabeu, slog Manchester United1-4, slog igen Real Madrid 4-0 og til slut en sejr på 5-1 over Aston Villa, som på daværende tidspunkt gjorde det rigtig godt.
– Det var i disse dage, at vi virkelig gjorde det godt med offensiv og aggressiv fodbold. Meget lignende det Liverpool-hold, som man ser i dag, har Rafael Benítez fortalt ifølge The Mirror.
Dagens kamp mellem Liverpool og Newcastle fløjtes i gang klokken 18.30.