Benitez laver dollardansen: Tilbudt trænersæde i Kina
Benitez kontrakt med Newcastle udløber om blot 12 dage, og derfor er der af naturlige årsager vand på rygtemøllen.
Rygterne går imidlertid på, at den spanske træner ikke vil skrive under med Newcastle igen, og i den forbindelse har Chelsea tilbudt det varme sæde på Stamford Bridge.
Nu er rygterne rykket østpå til Kina, hvor Dalian Yifang har tilbudt Benitez svimlende summer for et skifte til den kinesiske liga. £12 mio. om året lyder tilbuddet, der mildest talt vil få spanieren til at få dollartegn i øjnene.
Med bonusser lagt oveni vil Dalian Yifang mere end fordoble Benitez’ løn i Newcastle. Den 59-årige manager har tidligere afvist tilbud fra østen, men den massive pengepose kan ifølge The Northern Echo få Benitez til for alvor at overveje sin fremtid