Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Benitez: Janmaat kan smutte for den rigtige pris

22.08.2016 Kl. 18:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Avisen The Guardian skrev tidligere på sommeren, at Moussa Sissoko, Georginio Wijnaldum, Daryl Janmaat og Andros Townsend alle forventedes at forlade Newcastle United for en samlet sum på omtrent 400 millioner kroner. Af disse er kun Sissoko og Janmaat nu tilbage på St. James' Park og nu kan sidstnævnte være på vej væk. 

West Ham United og Watford er begge blevet sat i forbindelse med den hollandske back, Daryl Janmaat. Nu fortæller Newcastle-manageren Rafael Benitez så, at man vil se på bud på Janmaat, hvis det har den rette størrelse.

– Hvis nogen kommer med et fantastisk bud på ham (Janmaat, red.) til os, så ser vi selvfølgelig på det, lyder det fra Benitez til Sky Sports.

– Lige nu er han en spiller, som er en del af vores trup og vores hold. Jeg har ikke et problem med at spille med ham, hvis det er nødvendigt. Han er professionel og det synes jeg er positivt.

Benitez' udtalelser kommer efter, at Daryl Janmaar var udeladt af weekendens kamp i The Championship. Et faktum, der sammen med den rygtede interesse fra West Ham og Watford i Premier League gør rygterne endnu varmere vedrørende Janmaat.

27-årige Janmaat spillede i sidste sæson 32 Premier League-kampe for Newcastle og lavede to mål.

Annonce