Benitez: "Her er Napolis største trussel mod Liverpool"
Napoli og Liverpool støder onsdag aften hovederne sammen i Champions League.
Og her mener den tidligere Liverpool-manager Rafa Benitez, at The Reds især bør værne sig mod én Napoli-spiller.
– Khvicha Kvaratskhelia er et ukendt navn for mange, men han vil udgøre en stor trussel mod Liverpool.
– Han er en ung spiller, som har haft en enorm betydning, siden han skiftede til Napoli i sommer, siger Rafa Benitez i et interview med The Times.
Artiklen fortsætter under videoen.
Georgiske Kvaratskhelia skiftede fra Dinamo Batumi i hjemlandet til italienske Napoli i sommerens transfervindue.
Han har ganske rigtigt haft en stor indflydelse på mandskabet indtil videre, hvor han står noteret for fire mål i bare fem Serie A-kampe.
– Jeg talte med nogle venner fra Italien i weekenden, og de fortalte mig, at han er den bedste spiller i Italien lige nu.
– Andre mener måske, at jeg burde have fremhævet andre, men alle er enige om, hvor godt Kvaratskhelia har vænnet sig til Serie A, siger Benitez videre.
Napoli og Liverpool mødes onsdag klokken 21. Kampen vises på TV3+.