Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Benitez-exit bidrager til masseafgang i Newcastle

Af Simon Jensen
26.06.2019 Kl. 19:03
Som følge af at Rafael Benitez ikke kunne nå til enighed med Newcastle om en kontraktforlængelse, ligner det, at fem af The Toons' stamspillere også forlader holdet i det kommende transfervindue.

Rafael Benitez og Newcastle-ejer Mike Ashley kunne efter den forgangne sæson ikke komme til enighed om at forlænge spanierens aftale i Newcastle, og derfor udløber kontrakten mellem de to parter på søndag. 

Imidlertid kan Benitez' afgang også få konsekvenser for den trup, som Newcastle kan råde over i næste sæson. Således meddeler The Sun, at fem spillere fra den nuværende trup ikke fortsætter i klubben og i stedet søger andetsteds hen i det kommende transfervindue. 

Der skulle ifølge det engelske medie være tale om Martin Dubravka, Ayoze Perez, Fabian Schar, Federico Fernandez og Isaac Hayden, som, mener avisen at vide, alle vil forlade Newcastle inden startfløjtet i sæsonen 2019/20's første runde. 

Udover de førnævnte mister Newcastle med sikkerhed Salomon Rondon, hvis lejeaftale i klubben ligeledes udløber på søndag, og han returnerer derfor til West Bromwich. 

Annonce