Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Benitez: Årets manager bør stå imellem to kandidater

Af Redaktionen
12.05.2018 Kl. 17:16
Rafael Benitez har to favoritkandidater til prisen som årets manager i Premier League.

Newcastles spanske manager Rafael Benitez mener, at det står imellem Manchester Citys Pep Guardiola og Burnleys Sean Dyche, når prisen som årets manager i Premier League skal uddeles. 

– Da jeg skulle stemme valgte jeg dem, jeg synes havde gjort det bedst. Jeg vil sige Pep Guardiola – af åbenlyse årsager. Manchester City har gjort det rigtig godt. Men jeg synes også at Sean Dyche har gjort det godt i Burnley, siger Benitez til avisen Newcastle Chronicle og fortsætter: 

– Selvom man har mange penge og er Pep Guardiola, så skal man stadig vinde kampene. Kampene mod Liverpool, Manchester United, Arsenal, Chelsea og Tottenham. Se bare, hvor stort de vinder ligaen.

– Men jeg beundrer også Sean Dyches arbejde. Man kan sagtens være meget succesfuld, selvom man bliver nummer syv i ligaen. Jeg kan ikke vælge en af de to managers, så jeg vælger begge, siger Benitez. 

Newcastle Uniteds Rafael Benitez kan selv ende med at vinde prisen som sæsonens manager.

Han er nomineret til prisen sammen med sine fem kollegaer Pep Guardiola, Sean Dyche, Jürgen Klopp, Chris Hughton og Roy Hodgson. 

Annonce