Benhård dom: - United bør sælge ham
Ruben Amorim bør sælge Marcus Rashford, da englænderen ikke har levet op til sine høje løn.
Det skriver Jamie Carragher i sin klumme for The Telegraph om den 27-årige englænder, der hver uge hæver godt 2,6 millioner danske kroner alene i grundløn.
– Da så mange indkøb er faldet i værdi siden at være skiftet til United, overrasker det mig ikke, at store navne som Marcus Rashford sættes i forbindelse med et skifte.
– United bør sælge ham, da han ikke leverer værdi for sin lukrative kontrakt. 11 mål i 48 ligakampe over de seneste 18 måneder er ikke godt nok, mener Carragher.
Faktisk går Carragher så langt at sige, at Amorim er tvunget til at droppe Rashford, hvis United skal genvinde de store titler.
– Det potentiale, som han viste, da han brød ind på holdet, er ikke blevet opfyldt. Han er 27 nu og burde være i sin bedste tid. I en angrebskæde med tre spillere er Rashford den tredje angriber. United vil aldrig vinde Premier League eller Champions League, hvis han leder frontkæden.
Med 22 målinvolveringer i 2022/2023-sæsonen virkede Rashford tilbage på sit højeste niveau, men så faldt han i unåde hos Erik ten Hag over to byture. Sølle syv mål i 33 Premier League-kampe scorede han i den seneste sæson, hvilket kostede ham pladsen til EM i Tyskland.
Efter sommerferien er tingene ikke blevet meget bedre for Rashford, der trods en masse spilletid kun har lavet fire Premier League-mål. Det er nu snart ni år siden, at han fik debut.
Rashfords United-aftale løber til 2028, men både FC Barcelona og PSG skulle være klar til at bryde den.
Få her alt det bedste om Manchester United


















