Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bendtner var involveret i sammenstød mellem tidligere Arsenal-målmænd

Af Morten Bruun Jørgensen
10.06.2019 Kl. 17:38
Der var ikke god stemning mellem Jens Lehmann og Manuel Almunia, da de to kæmpede om pladsen som førstevalg mellem stængerne hos Arsenal.

Gennem 2007/08-sæsonen var der hård kamp om tjansen som førstemålmand i Arsenal.

Jens Lehmann og Manuel Almunia gjorde hver især deres bedste for at imponere Arséne Wenger, og det kom nogle gange til ekstremer mellem de to kombattanter. Det oplevede Vito Mannone på tæt hold, da han dengang var en ung målmand i klubben.

– Det var svært, for Jens var en meget aggressiv målmand – specielt over for Almunia. Så du kan forestille dig, hvordan det var for mig med de spændinger, der var på træningsanlægget. Det var rigtig svært, for jeg forsøgte at lære og gøre tingene på min egen måde, men på samme tid forsøgte de at slå hinanden ihjel.

– Når man laver specifikke ting som indlæg, udfordringer og skud, er man nødt til at hjælpe hinanden, men der var ikke så meget hjælp der, fortæller Vito Mannone i et interview med Goal.

Dengang var danske Nicklas Bendtner også at finde i klubben, og angriberen blev noget ufrivilligt involveret i et sammenstød mellem Jens Lehmann og Manuel Almunia. Det kunne Jens Lehmann forklare i en biografi fra 2017.

– Nicklas Bendtner gik op og brugte sin albue, hvorefter han headede bolden i mit mål. Assistenttræneren indikerede dog for frispark, hvilket fik min ven Almunia til at råbe på tværs af banen; ”Hey, der var ikke frispark. Det var et regulært mål”, skrev den tyske målmand.

Annonce