Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

B52: Tror ikke, jeg er den bedste i verden

09.10.2013 Kl. 15:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Nicklas Bendtner er kendt for sin enorme selvtillid, men efter en lang periode uden spilletid på Arsenals førstehold, virker den danske angriber som en forandret mand.

En ung Bendtner udtalte i sin tid, efter sin debut på Arsenals førstehold, at han var den bedste spiller i verden. Efter en årrække med op- og nedture hævder Bendtner dog, at han blev misforstået.

– Overordnet sagde jeg, at jeg synes hver eneste spiller i verden, ville elske at være den bedste. Jeg synes, det er en normal erklæring, men det blev ændret, så jeg sagde, at jeg var den bedste spiller i verden. Jeg ved ikke, hvor det kom fra. Jeg lytter stadig til det, og jeg kan stadig ikke se, hvor det kommer fra. Hvis folk vil tro det, så har de lov til det. Jeg har ændret mig og lært en masse, fortæller Bendtner til Arsenal Player.

Angriberen vendte tilbage til Arsenals førstehold efter flere års pause, da han var med i Capital One Cup-kampen mod West Bromwich, og nu er han også i betragtning til de kommende landskampe mod Italien og Malta.

Annonce