Bendtner taler ud: Det var forfærdeligt
Den danske landsholdsangribers kontrakt med The Gunners udløb i sommer og er nu til at finde i Wolfsburg.
Han var dog tæt på et skifte væk fra Arsenal i sommeren 2013, men Arsene Wenger vil ikke risikere at mangle angribere, og derfor blev Nicklas Bendtner på Emirates.
– Det har været forfærdeligt. Det sidste år var spild af tid. Det var forfærdeligt, at jeg ikke fik lov til at tage af sted. En klub som Arsenal burde snildt have fundet en spiller, der kunne gøre det, som de ville have mig til at gøre. Jeg tror ikke på, at det ville have været et problem at finde sådan en spiller, siger Nicklas Bendtner til Tipsbladet.
– Jeg vidste godt, at min krop skulle have tid til at komme i gang, at min hjerne skulle omstille sig til nogle ting. Til at leve et fodboldliv igen i stedet for en tilværelse, hvor jeg tog til træning og tog hjem igen med bevidstheden om, at det hele var ligegyldigt, at jeg bare skulle have et år til at gå. Nu går det godt. Jeg er del af et hold igen, af noget, som jeg gerne selv vil være med til at udvikle. Og så er jeg glad igen. Det er måske det vigtigste.