Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bendtner: Taler med mange klubber

05.03.2014 Kl. 14:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I gårsdagens udgave af Jyllandsposten var der er dybdegående interview med Nicklas Bendtner, hvor han blandt andet fortalte, at folk tror, at han er psykopat. Men han sagde også, at han havde kontakt med klubber i næsten alle lande.

Bendtner har hele tiden været andetvalg i Arsenals angreb, men på det seneste har den unge franskmand, Yaya Sanogo, overhalet danskeren i kampen om spilletid. Sanogo startede inde i FA Cup-kampen mod Liverpool og senere også Champions League-braget mod mægtige Bayern München.

Bendtners situation hos The Gunners har tidligere været meget diskuteret, men nu ser vejen til spilletid længerede ud end nogensinde før. Danskeren har kontraktudløb med klubben til sommer, og det glæder han sig til.

– Jeg glæder mig, rigtig, rigtig meget. Jeg er klar til et nyt kapitel. En frisk begyndelse, fortæller Bendtner blandt andet til Jyllandsposten.

Men hvem vil gerne have en angriber, der har været involveret i flere uheldige episoder, og som ikke har spillet og scoret mål regelmæssigt i de seneste par år? Det er der tilsyneladende flere klubber rundt om verdenen, der gerne vil. Det giver den danske angriber i hvert fald selv udtryk for i interviewet.

– Jeg taler med klubber i næsten alle lande, lyder det fra 193 cm høje angriber.

– Jeg vil ikke til en kæmpe klub og gennemgå det samme som nu, blot fordi jeg får en god løn. Det gider jeg ikke.

– Jeg vil meget hellere tage en klub, der er tæt på Champions League som nummer 5-8 i sin liga, hvor jeg ved, at jeg spiller fast.

106 kampe er det blevet til for Nicklas Bendtner i Arsenal-trøjen.

Annonce