Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bendtner: Er det letteste offer

13.11.2013 Kl. 23:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Nicklas Bendtner fortæller selv, at han sagtens kan forstå, hvorfor Arsenal-supporterne kritiserer ham – han er det letteste offer.

Den danske landsholdsangriber var tæt på at klubskifte i sommerens transfervindue, men Arsene Wenger blokerede det, da han ikke kunne finde en erstatning for Bendtner.

Indtil videre er han startet inde to gange i den engelske pokalturnering og fået nogle få minutter hist og her i Premier League og Champions League.

I pokalkampen mod Chelsea blev han taget ud efter 66 minutters spil – en kamp, hvor han og Arsenal ikke kunne få spillet til at køre. Fansene var dog langt fra tilfredse med danskeren præstation og sendte buh-råb samt bandeord ned mod ham. gennem hele kampen. Han har herefter læst hadefulde beskeder på de sociale medier, men det påvirker ham ikke.

– Jeg bliver ikke ked af den slags. Sådan er det at være fodboldspiller. Men jeg skal holde mig stærk, for begynder jeg at lytte eller ligefrem tro på dem, kan jeg hurtigt tvinge mig selv ned i et sort hul, fortæller han i et interview med Berlingske.

– Lige nu er jeg det lette offer for dem, fordi jeg vil væk fra klubben, og Arsenal ikke ønsker at beholde mig. Og de her haters – de vælger altid den nemme løsning. Dybest set er det unfair at svine mig til, da jeg havde mit klubskifte på plads i sommer, og Wenger befalede mig at blive.

KONKURRENCE: VIND EN PREMIER LEAGUE-TRØJE

Arsenal-fans og den danske befolkning rystede på hovedet, da han i marts blev stoppet af politiet, da han kørte med trafikken med en promille på 1,74. Dommen lød: Frakendelse af køreretten i Danmark i tre år og en bøde på 842.000 kroner.

Hovedpersonen selv kan dog heller ikke andet end at ryste på hovedet over sin dumhed, men på selve dagen var han flyvende. For godt halvandet år siden fik han nyheden, at hans mor havde fået brystkræft.

– Tanken om, at min mor kunne dø, var jeg slet ikke klar til at have. Jeg sad i dét øjeblik og tænkte på, hvordan livet ville være uden hende. Det ville ikke være et godt sted at være.

– Til min mors kredit, var hun simpelthen så sej. Meget sejere, end jeg havde forestillet mig. Det gjorde det nemmere for mig at håndtere sygdommen. I stedet for at blive et offer tog hun alt, som det kom. En ægte kæmper. Det gør mig stolt.

SE DANIEL AGGERS NYE TATOVERING

Efter kemoterapi og to operationer fik moderen den besked, at hun var helbredt. Det skulle fejres den 2. marts. Dagen, hvor han blev stoppet af politiet.

– Det var komplet uansvarligt af mig at køre med for høj en promille i blodet. Andet er der ikke at sige om det. Og det tåbeligste var, at min ven og jeg kun skulle 100 meter ned ad vejen. Men jeg var så glad og lykkelig på min mors vegne, at jeg følte mig uovervindelig i det øjeblik – hævet over alt, fortæller han.

Annonce