Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bendtner bombede: Ikke sket siden for Arsenal

18.12.2023 Kl. 13:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det går ganske godt for Arsenal i Premier League.

Søndag nedlagde man Brighton med 2-0, da både Gabriel Jesus og Kai Havertz scorede.

The Gunners indtager førstepladsen i Premier League. Lige i hælene på Mikel Arteta og kompagni er dog Liverpool og Aston Villa, der indtager henholdsvis anden- og tredjepladsen med ét point mindre.

Mens Arsenal i de seneste sæsoner har haft fornem succes i Englands bedste række, har det samme ikke ligefrem været tilfældet i Champions League.

Her har klubben fra den nordlige del af London fortsat et stykke vej op til de mandskaber, man gerne vil måle sig med.

En statistik fra analysefirmaet Opta understreger pointen. Det er ikke lykkedes for Arsenal at snige sig forbi 1/8-finalerne i Champions League siden 2009/10-sæsonen.

Og her blev Nicklas Bendtner i den grad udslagsgivende for klubben. Han sænkede nemlig FC Porto med et hattrick.

Med mål i det 10., 25. og 90. minut stod danskeren for størstedelen af målene i 5-0-sejren på hjemmebane mod det portugisiske mandskab.

I kvartfinalen måtte strække våben mod FC Barcelona. Her blev Zlatan Ibrahimovic og Lionel Messi heltene for den catalanske storklub, der slog Arsenal ud af turneringen med en samlet 6-3-sejr. Ibrahimovic stod for to af målene, mens Messi klarede de resterende. Argentinerens mål faldt desuden udelukkende i returkampen på Camp Nou.

Bendtner slog sine folder hos Arsenal i perioden fra 2005 til 2014. Undervejs var han udlejet til Birmingham, Sunderland og Juventus.

Han lagde støvlerne på hylden efter et knapt så succesfuldt ophold hos F.C. København i 2019.

På A-landsholdet blev det til 81 kampe og 30 mål.

I videoen øverst i artiklen, kan du se – eller gense – Nicklas Bendtners hattrick fra 5-0-sejren mod FC Porto i 2010.

Nicklas Bendtner er for nylig kommet med en transferanbefaling til Liverpool-manager Jürgen Klopp. Læs mere her.

Annonce