Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bellingham i kæmpe klubskifte?

Af Alexander Walther Petersen
19.05.2025 Kl. 07:45

Efternavnet Bellingham har for alvor bidt sig fast i fodboldverdenen, og nu kan endnu et stort klubskifte være på trapperne for familien.

Mens Jude Bellingham brillerer i Real Madrid, er det ifølge Football Insider hans 19-årige lillebror, Jobe Bellingham fra Sunderland, der tiltrækker sig stor opmærksomhed.

Nu er en ny klub fra Bundesligaen nemlig interesseret.

Den alsidige midtbanespiller, Jobe Bellingham, skiftede til Sunderland fra Birmingham i sommeren 2023, men blot et år senere kan han være på vej til Borussia Dortmund.

Den melding kom tidligere på måneden fra The Times, der fortæller, at prisen for stortalentet anslås til omkring 220 millioner kroner. Det skulle være et beløb, som den tyske storklub angiveligt er villig til at betale.

Dermed tegner der sig en parallel til Jude Bellinghams karriere, der ligeledes tog springet fra Birmingham til Dortmund i 2020. Her udviklede storebroren sig til en absolut stjerne over tre sæsoner, inden han skiftede til den spanske kongeklub fra Madrid.

Dortmunds interesse er blevet yderligere understreget af et nyligt besøg i England fra klubbens ledelse, herunder Sebastian Kehl, Lars Ricken og cheftræner Niko Kovac, der mødtes med Jobe Bellingham.

Nu spekuleres der i, om den gul- og sortklædte klub kan få fingrene i Bellingham, der ifølge Football Insider er på blokken i Eintracht Frankfurt også.

Danskerklubben, der har Oscar Højlund og Rasmus Nissen Kristensen på holdkortet, sluttede på tredjepladsen, hvorfor Champions League-billetten er sikret. Det samme gælder desuden for Dortmund, der snuppede fjerdepladsen.

Samtidigt er det kommet frem, at Bo Henriksen har truffet sin beslutning.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce