Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bellingham hylder Liverpool: - De var bedre end os

Af Mikkel Wittorff Hollmann
28.11.2024 Kl. 06:33

Jude Bellingham og Real Madrid fik Liverpools stærke form at føle, da holdet fra den spanske hovedstad onsdag besøgte Anfield i Champions League.

Carlo Ancelottis mandskab måtte forlade grønsværen med et nederlag på 2-0.

Et nederlag, der var helt og aldeles fortjent.

Det fortæller en meget ærlig Jude Bellingham på bagkant af opgøret, hvor den engelske verdensstjerne letter på hatten for holdet fra Anfield.

– Jeg tror bare, de var bedre end os på aftenen.

– Af og til må du bare række hånden op og være ærlig med situationen, der var. De dominerede store dele af kampen, og de chancer, hvor vi kunne true dem, var vi ikke gode nok. Vi var ikke kliniske nok.

– Så det er meget skuffende. Vi vidste, det ville blive en svær kamp, men vi ville gerne have spillet bedre, end vi gjorde i aften, sagde han efter kampen i det interview, der blev bragt på Viaplay.

Liverpool skal forsøge at tage den gode form med videre til weekenden, hvor endnu en stor kamp venter. Her får holdet således besøg af Manchester City, der lige nu indtager Premier Leagues andenplads. Hvis Arne Slots hold vinder den kamp, har de 11 point ned til Pep Guardiola og Manchester City.

Læs også: Liverpools fans har klar holdning til Salah

Du kan høre hele interviewet med Jude Bellingham øverst i artiklen her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce