Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bellingham bryder tavsheden: Så tæt var han på Liverpool-skifte

Af Emil Plovgaard
27.11.2024 Kl. 11:04

Jude Bellingham blev kædet sammen med et skifte til Liverpool tilbage i 2023.

Det endte imidlertid med, at han tilsluttede sig de spanske giganter fra Real Madrid for omtrent en milliard kroner.

LÆS OGSÅ: Derfor tøver Liverpool med Salah-kontrakt

Nu har Bellingham så indrømmet, at han havde samtaler med Liverpool inden skiftet til Los Blancos.

Bellingham blev anset som et af de primære transfermål for The Reds, som dengang var ledet af Jürgen Klopp.

Hans venskab med både Jordan Henderson og Trent Alexander-Arnold førte til forlydender om, at Liverpool var favoritter til at hente den engelske midtbanestjerne.

I stedet gik turen som bekendt til den spanske hovedstad, hvor han i den forgangne sæson scorede 23 mål på tværs af samtlige turneringer i en sæson, hvor klubben vandt både La Liga og Champions League.

Forud for mødet mellem Real Madrid og Liverpool i Champions League denne onsdag aften, talte Bellingham blandt andet om samtalerne med The Reds i 2023.

– Jeg tror ikke, at det var så tæt på, som medierne gerne vil gøre det til.

– Jeg havde samtaler med en række klubber, da jeg gjorde det klart, at jeg forlod Borussia Dortmund, og da jeg traf beslutningen, gav de mig tilladelse til at tale med en række klubber.

– Én ting, jeg er nødt til at sige, er, at de klubber, som jeg talte med, var meget respektfulde over for mig og min familie, hvilket for mig var en stor værdi og noget, jeg virkelig respekterede.

– Jeg ønsker ikke at sige noget respektløst om dem, men da Real Madrid kom og bankede på, rystede hele huset.

LÆS OGSÅ: – Der kommer et tilbud på et eller andet tidspunkt

– Det er en af de klubber, der er svære ikke at acceptere. Det handler ikke om, at andre hold er gode eller dårlige, det var bare, at Real Madrid er på et helt andet niveau, fortæller Bellingham ifølge Daily Mail.

Seneste nyt

Annonce
Annonce