Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bellerin: Overvejede aldrig at forlade Arsenal

21.11.2016 Kl. 17:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenals spanske back-talent Hector Bellerin valgte tidligere på dagen at forlænge sin kontrakt med The Gunners for yderligere seks et halvt år. I løbet af de seneste uger har der ellers været rygter om, at FC Barcelona og Manchester City begge var interesseret i den unge spanier. 

Kort efter sin kontraktforlængelse forklarede Hector Bellerin imidlertid, at han aldrig overvejede at forlade The Gunners:

– Jeg er rigtig, rigtig glad for at være i Arsenal og det føles som et hjem for mig. Jeg har allerede været her i fem år og jeg blev meget glad, da klubben fortalte mig, at de gerne ville forlænge vores nuværende aftale, siger spanieren til Arsenal Player og uddyber:

– Jeg har aldrig tænkt på at skifte til en anden klub. Jeg vil gerne blive i Arsenal og fortsætte min udvikling. Derfor er jeg også stolt over at forlænge min kontrakt. 

Hector Bellerin forklarer samtidig, hvorfor Arsenal har fået så stor betydning for ham:

– I Arsenal handler det ikke kun om fodbold. Du skal også være et godt menneske og dem er der mange af i klubben. Man føler sig hjemme fra dag ét og det nyder jeg, slutter Hector Bellerin. 

Annonce