Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bellamy med råd: Giv spillerne rødt kort for heftig brok

Af Jeppe Augustsen
21.03.2018 Kl. 13:18
Craig Bellamy mener, at dommerne skal vise sig i respekt og udvise spillere, der brokker sig heftigt og ikke viser dommerne respekt.

Der er blevet lavet en undersøgelse i engelsk fodbold, hvor dommere fra de lavere rækker i England mener, at Premier League-dommerne ikke får nok respekt fra spillerne. 

Hele 91 procent mener, at dommerne får den rette respekt, og 71 procent er af den mening, at trænernes kritik af dommere er et stort problem i Premier League.

Det er på tide at reagere på denne undersøgelse, mener tidligere Premier League-angriber, Craig Bellamy. 

Han mener, at dommerne nu skal til at uddele røde kort til de spillere, som slet ikke viser respekt til dommerne.

– Jeg vil gerne se dommerne udvise spillere. De skal sige: "Hvis du snakker sådan til mig, så ryger du ud". Jeg kan med garanti sige, at jeg ville stoppe. Jeg vil ikke misse kampe eller skuffe mine holdkammerater, siger Bellamy til Sky Sports.

– Dommerne skal sige: "Vi gider ikke at finde os i det mere. Vi skal stoppe det, og hvis de ikke opfører sig ordentligt, så er det ud". Så skal spillerne nok vise respekt. 

Annonce