Bellamy benovet over at Mackay-samarbejde
Craig Bellamy er benovet at arbejde under Malky Mackay, som i hans optik er en af landets dygtigste og mest talentfulde managers.
Cardiff City sprang noget af en bombe i fodbold-England, da de i går bekræftede, at man havde taget afsked med Iain Moody og erstattet ham med den blot 23-årige Alisher Apsalyamov, som har en minimal erfaring inden for fodboldfaget.
Nu går rygterne også på, at klubbens malaysiske ejer, Vincent Tan, vil afskedige manageren, Malky Mackay, inden længe, men nu bakker en af hans mest rutinerede spillere op om ham, imens det samtidig begrædes, at sportsdirektøren, Moody, allerede er fortid hos de walisiske oprykkere.
– Iain (Moody, sportsdirektør, red.) er et kæmpe tab for os, fordi han er fremragende, forklarer den bundrutinerede angriber ifølge Sky Sports.
– Enhver klub med Iain Moody er utvivlsomt en langt bedre klub, fortsætter han.
34-årige Craig Bellamy er imponeret over det arbejde, Mackay har udført i klubben.
– Som leder er Malky den dygtigste, unge, britiske chef, og hvad han har gjort for denne klub i løbet af kort tid, er intet mindre end bemærkelsesværdigt, understreger han.
– Vi har fået en gruppe af spillere og fans, som er forenet – og han har gjort det hele. Han er ansvarlig for sammenhængen mellem fans og spillere, fortsætter den aldrende frontløber.
“Vi er sådan en stram sammentømret gruppe, og disciplin han har bragt med ind i denne klub er bemærkelsesværdig, forklarer han.
Bellamy har været i et hav af forskellige Premier League-klubber, men alligevel føler den snart pensionerede målmager sig benovet over at have arbejdet sammen med Mackay.
– Jeg er bare en spiller, så jeg kan kun tale fra en spillers synspunkt, og jeg kan ikke prøve og diktere til nogen over mig, men den simple kendsgerning er, at jeg er meget privilegeret som spiller at arbejde med den fyr, udtaler han i rosende vendinger.
– Han har helt afgjort bragt alle sammen i Cardiff, og vi havde brug for det, cementerer han.
Waliseren er endvidere overbevist om, at Mackay er den absolut mest kompetente træner, der har været i klubbens historie.
– Det er ikke at være respektløs overfor de managers, der var her før ham, men han har taget det til et andet niveau, understreget han.
– Han har forenet byen og er fra Cardiff. Det gør mig meget stolt, lyder den sidste erklæring fra Bellamy.