- Belgien kan få succes ved VM
Thomas Vermaelen tror, at det belgiske landsholds kan udrette noget stort til sommerens VM i Brasilien.
Marc Wilmots’ mandskab toppede sin kvalifikationsgruppe foran mandskaber som Kroatien, Serbien og Skotland, og belgierne kan nu se frem til tre gruppekampe mod Rusland, Sydkorea og Algeriet til sommer.
Og Arsenal-stopperen er overbevist om, at truppens unge talenter kan konkurrere med om topplaceringerne ved mesterskabet.
– Jeg er meget spændt, for det er en ny ting for os, udtaler han til Arsenal Player og tilføjer:
– Landet er glade for os. Jeg tror hele landet så kampen, hvor vi kvalificerede os. De var alle meget begejstrerede over, at vi skal med til Verdensmesterskaberne.
– Vi frygter ikke at spille nogen af vores kampe, og vi vil sikre, at vi gør alt, hvad vi kan, lægger en stor indsats i tingene og ser, hvor langt vi kan komme. Alt er muligt ved Verdensmesterskaberne – det bliver aldrig let, men jeg synes, vi har fået en god lodtrækning. Der er sværere grupper, men vi skal stadigvæk spille disse kampe.
– Ethvert hold fortjener sin plads. Men vi har også en talentfuld trup, og hvis vi gør vores job og spiller godt, er det muligt at gå videre til anden runde.