Bekymret for Rasmus Højlund
Rasmus Højlund skiftede til transfervinduets sidste åbningsdag til Napoli fra Manchester United, og den 22-årige dansker er kommet godt fra start, hvor han har imponeret med både mål og flotte præstationer.
United har udlejet den danske angriber, efter at De Røde Djævle hentede slovenske Benjamin Sesko i RB Leipzig.
En af de betingelser, der er, for at Højlunds lejeaftale kan blive gjort permanent, er, at Napoli kvalificerer sig til næste sæsons Champions League.
Det kræver også en god præstation fra danskeren selv, der skal afløse Romelu Lukaku, mens belgieren er ude for formentlig resten af året.
Rasmus Højlund fortæller om nogle sjove situationer med klubbens cheftræner, Antonio Conte, der godt kan være bekymret for, om danskeren nu også forstår alle italienernes instrukser og dessiner.
– Han ved, at jeg er nødt til at forbedre mit italienske, og han spørger mig konstant, og han er bekymret for, om jeg kan forstå ham.
– ‘Er det forstået? Er det forstået?’, er de ord, han oftest bruger til mig. Jeg siger altid ja til ham, men hvis jeg har nogen tvivl, spørger jeg mine holdkammerater, siger Rasmus Højlund i et interview med La Repubblica ifølge Tuttomercatoweb.
Rasmus Højlund er efter alt at dømme i aktion, når Napoli søndag aften gæster AC Milan.
Et dødsfald familien gør, at stjerne fra Manchester United misser klubbens kamp lørdag. Læs mere her.


















