Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BEKRÆFTET: West Ham-stjerne trækker sig fra landsholdslejr

15.11.2022 Kl. 11:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

West Ham har fået nyt at tænke på i forbindelse med den nyligt påbegyndte VM-pause.

Gianluca Scamacca har nemlig trukket sig på grund af en skade på Italiens landsholdslejr forud for venskabskampene mod Albanien og Østrig.

Det oplyser Italiens fodboldforbund på sin hjemmeside.

Der skulle være tale om en mindre muskelskade, og Scamacca vil nu bruge VM-pausen til at komme tilbage i fuld kampform.

Italienerne er ikke kvalificeret til VM-slutrunden i Qatar, og derfor har man i stedet planlagt venskabskampe.

I forvejen må West Ham undvære Maxwel Cornet og Michail Antonio, som klubben ikke kunne benytte i forbindelse med weekendens nederlag mod Leicester.

Til gengæld kan man dog glæde sig over, at man ikke skal i aktion før Boxing Day – 26. december – hvor Arsenal venter.

Scamacca skiftede til West Ham fra Sassuolo i sommer, og han er Londonklubbens topscorer indtil videre i denne sæson med seks mål.

West Ham har planlagt to venskabskampe inden mødet med Arsenal, idet Cambridge United er modstanderen 6. december, mens der 11 dage senere er Premier League-modstand i form af Fulham.

Annonce