Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BEKRÆFTET: United-legende får statue ude foran Old Trafford

Af Jeppe Augustsen
13.12.2022 Kl. 17:16
Manchester United har oplyst, at en statue bliver afsløret den 3. maj næste år.

Ved en stor del af den engelske stadions kan man se statuer af klublegender ude foran stadion.

Det er bl.a. tilfældet ved Old Trafford. 

Her er der en statue af managerlegenden, Sir Alex Ferguson, samt United Trinity, som består af George Best, Denis Law og Sir Bobby Charlton.

Nu er der en ny statue på vej, oplyser klubben i dag. 

Der skal opføres en statue af Jimmy Murphy, som var en yderst indflydelsesrig person i klubben. Han har haft adskillige roller – fra talentspejder til midlertidig manager, hvor han tog over efter München-tragedien. 

Siden 1946 og frem til 1989 havde han en rolle i Manchester United, og det vil klubben hylde i form af en statue.

– En statue af Jimmy Murphy vil blive afsløret ude foran Stretford End på Old Trafford den 3. maj 2023, meddeler Manchester United.

Og der er en god grund til, at det lige netop er den 3. maj. Det er nemlig 65 år siden, at han ledte holdet til FA Cup-finalen på Wembley i 1958. En finale, som de tabte 0-2 til Bolton.

Collette Roche, der er COO i Manchester United, har forklaret, hvorfor Jimmy Murphy har fortjent en statue.

– Jimmy har været en af af vores vigtigste personer i klubbens historie. Han var ikke bare Sir Matt Busbys førsteholdstræner og assistenttræner i 25 år, men vigtigst af alt ledte han holdet i klubbens mørkeste periode nogensinde.

– I de forfærdelige dage efter München-tragedien var Jimmy manden, der holdt klubben sammen og byggede et hold, som endte i FA Cup-finalen, lyder det fra Collette Roche.

Jimmy Murphy gik bort i en alder af 79 år den 14. november i 1989.

Deltag i vores adventskonkurrence om et par lækre høretelefoner fra B&O til en værdi af 3.749 kroner:

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce