Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Swansea vil have franskmand

23.01.2014 Kl. 17:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter spekulationer den seneste uges tid, har Bolton Wanderers nu bekræftet, at Swansea har spurgt på den franske targetmand, David N’Gog.

Swansea har haft en stærkt problematisk sæson, og har især haft problemer med at finde vej til netmaskerne i fraværet af den spanske stjerne, Michu.

Derfor har man søgt på markedet efter en ny angriber til at supplere ivorianske Wilfried Bony, og sigtekornet skulle nu være stillet på den franske angriber, David N’Gog, der har scoret fire gange for Bolton i indeværende sæson.

Bolton-manager Dougie Freedman har netop bekræftet, at den sydwalisiske storklub har spurgt til angriberen.

– Swansea spurgte sidste aften til David N’Gog, meddelte Freedman til goal.com

– De to formænd snakker sammen i øjeblikket, og ser hvad de kan finde ud af. David er klar over det, og tænker nærmere over situationen. Han har kun seks måneder tilbage af sin kontrakt.

Den 24-årige franske spydspids har tidligere repræsenteret storklubben Liverpool, hvor han aldrig blev en succes.

Annonce