Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Sunderland gør klar til ny sæson mod Dortmund

21.06.2016 Kl. 11:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I den forgangne sæson reddede Sunderland sig selv og sikrede klubben endnu en sæson i den bedste engelske række foran Aston Villa, Norwich og Newcastle.

På nuværende tidspunkt er der fortsat fokus på EM-slutrunden i Frankrig, men herefter begynder forberedelserne til den kommende sæson for alvor for mange klubber, og det betyder naturligvis også en masse træningskampe.

Sunderland har allerede annonceret, at man møder Hartlepool United, Rotherham United, Stade Nyonnais, Dijon og Montpellier inden den nye sæson – og nu kan et nyt navn tilføjes til listen.

Sunderland bekræfter på klubbens Twitter-profil, at man den 5. august møder tyske Borussia Dortmund i deres allersidste træningskamp inden 2016/17-sæsonen. Kampen spilles på Cashpoint Arena, der normalvis fungerer som hjemmebane for østrigske SC Rheindorf Altach.

Sam Allardyces tropper starter den nye sæson mod Pep Guardiolas Manchester City.

 

Annonce